Ansvar Tilbage til forsiden Sitemap E-mail Print
A. Rolf Larsen - Statsautoriseret revisorer a/s
 

Rådgivning

Indenfor virksomhedsrådgivning kan vi tilbyde professionel assistance på en lang række områder og nævner nedenfor nogle, som vi har speciel kompetence og erfaring med:
  • Økonomisk rådgivning indenfor alle aspekter af drift af virksomhed - herunder som en naturlig deltager i bestyrelses- / ledermøder som rådgiver for såvel ejer som ledende personale
  • Indgående kendskab til og erfaring med rådgivning indenfor investering og finansiering - herunder cash management.
  • Erfaring og indgående kendskab til opgaver, der vedrører fast ejendom - også finansiering af fast ejendom.
  • Sparringspartnerfunktion i en lang række ledelsesmæssige forhold; specielt i forlængelse af revisionsarbejde for selskaber med få ejere. Gennem årene har vi oparbejdet et bredt kendskab til mange brancher.
  • Virksomhedsoverdragelser samt tilrettelæggelse og gennemførsel af generationsskifter.

Selskabsdannelse/selskabsstruktur

Af skattemæssige hensyn såvel som i relation til omverdenens opfattelse af virksomheden kan selskabsstrukturen være afgørende. Mange elementer indgår i vurderingen af hvilken selskabsform, der bør vælges.

Revisionsfirmaet A. Rolf Larsen råder over den fornødne viden til at rådgive på dette felt. Det gælder såvel i forbindelse med etablering som i relation til omstrukturering f.eks. med henblik på salg eller generationsskifte.

Generationsskifte

Enhver virksomhedsejer bør overveje, hvad der sker med hans virksomhed i tilfælde af død. Ingen ved, hvornår et generationsskifte bliver aktuelt som følge af død.

Man kan heller aldrig vide om en skilsmisse pludselig griber ind og skaber problemer i virksomhedens ejer- eller ledelsesforhold. Endelig kan man aldrig vide, hvornår en eventuelt gunstig generationsskiftemulighed bliver ændret på Christiansborg.

Statistisk set er det et meget stort antal virksomheder, der i de kommende år skal generationsskiftes. Oftest vil generationsskiftet ske til ejere uden for familien.

Uden planlægning vil de efterladte ofte stå med et problem, som kræver en hurtig afklaring. Det optimale generationsskifte skabes aldrig i hast. Det kræver tid og god planlægning. Når der skal handles er udbud og efterspørgsel altid en vigtig faktor, som også i generationsskifte-sammenhæng er afgørende for de rette vilkår.

Generationsskifte er et kompliceret område, der involverer civilretlige, selskabsretlige og ikke mindste skatteretlige problemstillinger. Der er mange muligheder for i dag at skabe en god model til et generationsskifte, der sikrer virksomhedens forsatte eksistens enten i familiens regi eller ved frasalg til anden kreds.

Som virksomhedens økonomiske rådgiver assisterer Revisionsfirmaet A. Rolf Larsen ved vurderingen af, hvad der bør ske i virksomheden for at sikre et formuftigt generationsskifte.

Køb og salg af virksomhed.

Det siger sig selv, at køb af virksomhed er et følsomt område, der skal behandles med stor fortrolighed.

Herudover kræver en virksomhedshandel et stort analysearbejde. Det gælder såvel på det økonomiske område, som på det juridiske, på det markedsmæssige og på det organisatoriske.

Vi har ikke nødvendigvis specialviden til at dække alle områder. Men vi er vant til at strukturere en handel, uanset om det er for køber eller sælger, og vi vil altid kunne inddrage den fornødne ekspertise fra samarbejdspartnere.

Også her gælder at planlægning er vigtig. Selskabsstruktur, organisatoriske forhold m.v. skal være på plads for at opnå den optimale salgssituation.

Finansiering

Valg af finansiering er væsentlig for en virksomheds drift. Der skal være en passende fordeling mellem lang- og kortsigtet gæld, og det er naturligvis vigtigt at sikre den billigste finansiering, der er rigtig i den aktuelle situation.

Vi kan medvirke til af skaffe den fornødne finansiering, ligesom vi deltager i at skabe den nødvendige dokumentation i forbindelse med låneansøgning.

Etableringsvejledning

Statsautoriseret revisor Ole Norup fra vores Sorø kontor har i en årrække fungeret som etableringsrådgiver under Erhvervsfremmestyrelsen og kontaktpunkt "IVÆRKSJÆLLAND".

Etableringsvejledere har en bred forretningsmæssig erfaring, erhvervet ved helhedsrådgivning af iværksættere og mindre virksomheder.

Formålet med tilbudet om etableringsrådgivning er dels at tilbyde iværksættere, der overvejer at starte egen virksomhed, hjælp til at undersøge om virksomhedens ide kan bære, dels at styrke virksomhedens overlevelsesmuligheder ved rådgivning og sparring før, under og efter virksomhedsstart.

Et af redskaberne til analysen af iværksætterens ide er forretningsplanen, som etableringsvejlederen hjælper iværksætteren med at udarbejde. Forretningsplanen er en foreløbig beskrivelse af grundlaget for virksomhedens etablering og drift og indeholder drifts- og finansieringsplan.

På baggrund af forretningsplanen skal etableringsvejlederen sammen med iværksætteren foretage en vurdering af forretningskonceptet, markedsmulighederne og iværksætterens personlige kvalifikationer og dermed vurdere om der rimelig udsigt til, at den planlagte etablering fører til en levedygtig virksomhed.